Søndag, 10 november 2024

 
 

REFERENCER

Mark og Louise (forældre til Malou)

 Der er kun en ting at sige om Lone – hun er fantastisk!

Hos Lone føler man sig med det samme tryg og velkommen. Hendes hjem er rent og indbydende og man bliver altid mødt med et smil og en lille snak. Lone går højt op i det enkelte barns behov og hun er yders kompetent til at løse diverse problematikker. Mad er der også stor fokus på og Lone bager al brød selv og det er til med økologisk.  Vores datter har fået den bedste pleje og alle hendes behov opfyldt. Tryghed, kærlighed og omsorg er helt klart en af Lones største værdier og børnene elsker hende.  At passe børn er Lones kald og det mærker man tydeligt.  Det har også været en dejlig oplevelse for vores datter, at lære Lones skønne hunde at kende, hun har fået en rigtig god naturlig tilgang til dyr.

Vi vil gerne takke Lone og hele hendes dejlige familie for to fantastiske år.
Du er savnet- hver dag.

 

Ditte og Carsten (forældre til Liam)

 Når jeres lille guldklump skal passes, så bør i møde Lone – ved første besøg ved hende, så er i ikke i tvivl hvor i vil have jeres barn passet, jeres barn vil elske hende. Hun er guld værd (og hun har også en sød mand).Hvis du/i som forældre vægter værdier som tryghed, rummelighed, hjerterum og tid til det enkelte barn, samt ikke mindst en super kompetent dagplejer som brænder for sit job, skal i ikke tøve med Lone. Hun er fantastisk med børn. Og hun beriger ungerne med masser af udflugter, hjemme hygge og kærlighed.

 

Birgitte & Michael (forældre til Oskar og Alfred)

   Vi har haft to drenge i dagpleje hos Lone og kan kun give de bedste anbefalinger. Lone har været god til at hjælpe og stimulere vores drenge. Den ene havde store sproglige udfordringer, det blev der sat ekstra fokus på, han fik tryghed og mulighed for at lege med sproget i trygge rammer. Han har aldrig været bange for at sige noget, selvom udtalen var svær. Han blev givet en tryghed, der med sikkerhed har hjulpet ham. Den anden var meget hurtig både sprogligt og motorisk, havde krudt bagi og virkelig brug for udfordringer. Det må vi sige, at han har fået. Han har fået lov til at boltre sig og lave gymnastik, motorik og cykle ture. Det har været fantastisk.
Begge drenge fik mange positive ord med, da de begyndte i børnehave. Det er selvstændige børn, dygtige og er klar til at klare en anderledes hverdag.

Vi kan kun give vores største og varmeste anbefalinger. Børnene får den bedste start på pasningslivet. 


 

Lindah & Jan (forældre til Malou 6 år)

   "Vi har som forældre været utrolig glade for, at have Lone som dagplejemor.
   Og skulle vi have flere børn, ville det uden tvivl være dér de skulle passes igen"

"Et dejligt, trygt og omsorgsfuldt hjem for børnene at være i"

"Vores opfattelse af Lone som dagplejemor er, at hun vil det hun laver. Hun er engageret i børnene, og anerkendende i sin tilgang til dem. Hun taler til dem og ikke om dem. Hun er som en mor, kærlig og omsorgsfuld.

Vores datter taler stadig om hvordan man gør hos Lone, selvom det er 3 år siden hun stoppede."

"Et dejligt sted, sød familie og rigtig rart at være der"

"Tak for nogle gode og ikke mindst lærerige år, med fagligt højt niveau"

"En tryg og god begyndelse på en ny og stor verden" 


 

 Eogain og Kirsten Scannell (forældre til Laura og Michael)

  Lone Helmer er en fantastisk dagplejemor. Vi har været så heldige, at Lone har passet vores 2 børn Laura og Michael. Lone er meget omsorgsfuld og giver sig tid til børnene. Hun opdagede hurtigt, at vores søn ikke havde et alderssvarende sprog og hun fik ham indstillet til talepædagog. Han fik hjælp og har i dag et flot sprog. Vores børn var glade for at være hos Lone og vi afleverede dem trygt til hende hver dag. Når vi hentede dem om eftermiddagen drønede de rundt i værelse, gang og stue eller de var udenfor i haven med gynger og legehjørne. Hos Lone er der plads og overskud til børnene og vi kan varmt anbefale hende. Hvis vi skulle have et barn til, er det helt sikkert, at det skulle passes hos Lone.   

 

Kim og Trine Østrup Olsen (forældre til Sia)

  Vi kan kun give den varmeste anbefaling, og opfordre forældre i Helsinge, som står og skal finde et dejligt sted at få passet deres guldklump, til at kigge forbi Lones dagpleje! 
  Hvis I som forældre vægter værdier som, tryghed, hjerterum, tid til det enkelte barn, og ikke mindst en super dygtig dagplejer, som brænder for det hun laver... Så er Lone Henrikke Helmer den helt rigtige 

Vi er taknemlige og glade for at vores datter, har haft Lone som dagplejer!
Vi er ikke i tvivl om at Lone har en helt speciel plads i vores datters hjerte, og det er bare fantastisk!! 

 

Mia Voergaard og Thor Bülow Andersen (forældre til Marius)

  Hos Lone får man en dagplejer som giver ALLE børn en plads i hendes hjerte. Der er dejlig trygt, og skønt at hun også har en dejlig hund.
Vores Marius er stadig MEGET glad for sin Lone..og også hans Henning. Det er et ekstra sæt bedsteforældre.
Vi har været glade for at de har gået til motorik, og jævnligt kommet i Legestuen, så de har fået nogle nye relationer.

 

Marjorie og Rune Søndergaard Jørgensen (forældre til Carl Louie)

  Vores søns tid hos Lone..

Opstart:
Da vores søn startede hos Lone, var vi som alle andre forældre spændte. Vi oplevede dog hurtigt, at her kunne vi være fuldt ud trygge. Det var tydeligt fra starten af, at Lone havde en rigtig god kontakt med børnene gennem sin ro og hjertelighed.  Lone var også god til at spørge ind til vores barn på en respektfuld og konstruktiv måde, så ingen tvivl om, at de rigtig byggesten var lagt til et godt samarbejde.
Forløbet:
Gennem hele forløbet er vi hver morgen blevet mødt hjerteligt og imødekommende, når vi har afleveret vores søn. Det betyder alt, når man tager videre på arbejde. Vores søn har nogle gange også haft svære morgener, som alle andre børn. Her har Lone gennem sin rutine afstemt for os, at vi blot skal tage på arbejde, så skal han nok blive rolig igen. Lone har altid fulgt op på en svær morgen og sendt en sms om, at alt er godt.
Lone er også rigtig god til at tage på ture i ”Lones bus”, en 7-personersbil.  Imponerende nok får hun også taget billeder samt skrevet noget tekst nedenunder. Billederne bliver lagt op på en lukket gruppe på facebook.
Da vores søn sluttede hos Lone modtog vi en flot mappe med billeder samt kommentarer fra de oplevelser, som de havde haft. Det var en meget minderig oplevelse, hvor man virkelig kunne se, at der var sket noget med ens barn.
Sammenhold:
Hos Lone bliver man hurtigt næsten et familiemedlem. Vi oplevede i hvert fald, at børnene holdt meget af hinanden og var sammen på en ordentlig måde. Vi oplevede også, at Lone og hendes mand, Henning, gjorde meget for, at vi forældre kunne hygge os sammen. Det skete gennem kaffe/te – kage – hygge den sidste hverdag i måneden. Man skiftedes til at have noget kage med. Her blev vi klogere på hinanden og fik grint sammen. Det har også været en ting, som vi har været glade for ved Lones Dagpleje.
Anbefaling:
Så er du til et rent hjem, hjemmebagt brød og kvalitetspålæg til dine børn samt godt samvær for dit barn, så er Lones Dagpleje det rette valg for dig.
Vi tøver i hvert fald ikke ved sætningen: Lones Dagpleje er den bedste start på livet!